En julegave for livet

Skønhed og sundhed følges ad (fotokredit:  Flickr/LID  CC-BY-SA)

Skønhed og sundhed følges ad (fotokredit: Flickr/LID CC-BY-SA)

Kender du en som døjer med livsstilssygdomme? Og som kunne være parat til at skifte over til plantekost? Så er "Kinastudiet" en oplagt julegave. Bogen fortæller om forskningen der viser, at plantekost modvirker kræft, hjertesygdom, diabetes og en lang række andre vestlige livsstilssygdomme.

  • Kinastudiet er "klassikeren" som afliver forvirringen om, hvad man skal spise, og giver et klart billede af sammenhængene mellem ernæring og sundhed.
  • Praktiserende læge Peter Gaardbo Simonsen siger om Kinastudiet at den for ham var "et uvurderligt bidrag til beslutningen om selv at gå over til plantebaseret kost.”
  • Bogen giver også forklaringen på, hvordan stærke industrielle interesser modvirker, at viden om fordelene ved at spise plantekost bliver almindeligt kendt blandt politikere og i sundhedssystemet.

Læs uddrag og køb bogen direkte fra forlaget med billig fragt:
Link til vores webshop

Et skelsættende bidrag til forståelsen af livsstilssygdomme

Bogen Kinastudiet var et uvurderligt bidrag til at gå over til plantebaseret kost, siger praktiserende læge Peter Gaardbo Simonsen fra Skagen

Bogen Kinastudiet var et uvurderligt bidrag til at gå over til plantebaseret kost, siger praktiserende læge Peter Gaardbo Simonsen fra Skagen

Bogen Kinastudiet er nu udkommet i mere end 2 millioner eksemplarer og den er oversat til 28 sprog. En af grundene til dens succes er at den giver en overbevisende beskrivelse, hvordan der er en sammenhæng mellem de vestlige livsstilsygdomme og vores kostvaner.

Peter Gaardbo Simonsen, der er praktiserende læge i Skagen, siger om Kinastudiet: "For mig selv og min familie har læsningen været et skelsættende bidrag i forståelsen af livsstilssygdommene – og ikke mindst et uvurderligt bidrag til beslutningen om selv at gå over til plantebaseret kost."

Han siger videre: "Jeg ville ønske, bogen havde været tilgængelig på dansk, mens jeg underviste i sundhedspædagogik på Sundhedshøjskolen. Det glæder mig, at bogen nu foreligger på dansk, således at den kan anvendes som reference i kliniske sammenhænge og tjene som inspiration for undervisere og praktikere inden for sundhedsområdet."

Hvis du vil vide mere om sammenhængen mellem vestlige livsstilsygdomme og de almindelige kostvaner, er Kinastudiet et godt sted at starte. Måske det er den rationelle tilgang til at passe på dit eget helbred, som får dig til at lægge din kost om. I bogen siger T. Colin Campbell: "Giv det en måned. Du har spist cheeseburgere hele livet; en måned uden slår dig ikke ihjel." Han siger også, at en måned ikke er ikke er lang tid nok til at du opdager de langsigtede fordele - men nok til at du vil opdage fire ting:

  • Der er fantastiske fødevarer, du kan spise som del af en plantebaseret kost, som du ellers nok ikke ville opdage.
  • Det er slet ikke så slemt.
  • Du kommer til at få det bedre
  • Du får en oplevelse af, at det er muligt at lave et skift - og at du har et reelt valg.

>>  Køb bogen direkte fra forlaget med billig fragt

Plantekost giver kæmpe reduktion af dit CO2-fodaftryk

En gennemsnitlig dansker udleder 3 tons CO2 om året, alene via sit indtag af kost. Der er mere end de 2,5 tons vi i gennemsnit udleder ved at køre i bil, varme vores huse op og bruge strøm. Det beskriver fagbladet Ingeniørens website på baggrund af en rapport fra Tænketanken Concito.

Af de 3 tons CO2, som stammer fra vores kost, kommer de 75 procent fra oksekød og mejeriprodukter. Også svinekød og kylling fylder betydeligt op i CO2-regnskabet.

Hvis du ønsker at mindske dit CO2-fodaftryk, er en beslutning om fremover kun at spise plantekost noget af det, som vil have allerstørst effekt.

Derudover er det solid dokumentation for at mindre indtag af animalske produkter sænker din risiko for både kræft, hjertesygdomme og en lang række andre livsstilssygdomme. Ja, det diskuteres indgående og mange argumenterer ihærdigt for kødet - og der findes faktisk ret god videnskabeligt baseret dokumenation for at plantekost giver markant bedre helbred. Klassikeren "Kinastudiet" af T. Colin Campbell, som sidste år endelig blev oversat til dansk, giver et godt overblik. Bogen fortæller også historien om, hvorfor det er så svært for denne viden at trænge igennem i vores vestlige kultur.

Læs uddrag af bogen og køb den direkte fra forlaget på www.kinastudiet.dk.

Myten om protein

I bogen Kinastudiet beskriver T. Colin Campbell, hvordan vi i vesten over mere end et århundrede har opbygget en kulturel myte om protein, som styrer meget af vores tænkning om ernæring og sundhed. At spise kød er blevet synonymt med at være en del af civilisationen – og jo mere kød, jo bedre. Denne kulturelle forestilling skygger for det faktum, at menneskekroppen uden problemer kan udlede alle de essentielle aminosyrer fra den naturlige variation af planteproteiner, som vi støder på hver eneste dag – og store mængder lødig forskning viser, at den langsomme og regelmæssige proteindannelse på basis af plantekost, resulterer i den sundeste type protein.


Af T. Colin Campbell, Ph.D.,
professor emeritus i ernæringsmæssig biokemi ved Cornell University

Hele min professionelle karriere inden for biomedicinsk forskning har jeg haft fokus på protein. Som en usynlig snor har protein haft fat i mig, uanset hvor jeg befandt mig, fra grundforskningen på laboratoriet til de videnskabelige forskningsprogrammer omkring mad til underernærede børn i Filippinerne og ind i de amerikanske regeringslokaler, hvor den nationale sundhedspolitik blev udarbejdet. Protein, som ofte anskues med uoverstigelig ærefrygt, er fællesnævneren for vores historiske og nuværende viden om ernæring.

Viden om protein er til dels videnskab, til dels kultur, tilsat en god portion mytologi. Det får mig til at tænke på et citat som tillægges Goethe: Det bedste sted at skjule noget er i fuld åbenhed. Aldrig er noget blevet skjult så godt som proteinets ufortalte historie. Dogmerne omkring protein censurerer og styrer direkte eller indirekte næsten enhver tanke, vi har inden for biomedicinsk forskning.

Lige siden den hollandske kemiker Gerhard Mulder opdagede det kvælstofholdige stof i 1839, har protein fremstået som det helligste af alle næringsstoffer. Ordet protein stammer fra det græske ord proteios, som betyder “af største vigtighed”.

I det 19. århundrede var protein synonymt med kød, og denne association er forblevet hos os i et godt stykke over hundrede år. Mange mennesker ligestiller i dag stadig protein med animalske fødevarer. Hvis du skulle nævne den første madvare, du tænker på, når jeg siger protein ville du måske sige oksekød. Hvis du gjorde det, er du ikke den eneste.

Der er stor forvirring, når det drejer sig om de mest grundlæggende spørgsmål i forhold til protein:
Hvad er gode proteinkilder? Hvor meget protein bør man indtage? Er vegetabilsk protein lige så godt som animalsk protein? Er det nødvendigt at kombinere visse plantebaserede fødevarer i et måltid for at få dækket sit proteinbehov? Kan det anbefales at indtage proteinpulver eller aminosyre som kosttilskud, især hvis man træner meget eller dyrker sport? Bør man tage proteintilskud for at opbygge muskler? Noget protein regnes for værende af høj kvalitet, noget af lav kvalitet; hvad betyder det? Hvor får vegetarer deres protein fra? Kan børn, der er vegetarer, opnå korrekt vækst uden animalsk protein?

Mange af disse ofte stillede spørgsmål og betænkeligheder bygger på en overbevisning om, at kød er protein, og protein er kød. Denne overbevisning stammer fra det faktum, at “sjælen” i animalske fødevarer er protein. I mange kød- og mejeriprodukter kan vi vælge at fjerne fedtet, men står stadig tilbage med, hvad der let kan genkendes som kød- og mejeriprodukter. Vi gør det hele tiden med fedtfattige udskæringer og skummetmælk. Men hvis vi vælger at fjerne proteinet fra animalske fødevarer, er der ikke meget tilbage, der minder om det, vi startede med. En bøf uden protein ville for eksempel ikke være andet end en vandpyt, fedt og en smule vitaminer og mineraler. Hvem ville spise det? For at man skal kunne genkende en fødevare som en animalsk fødevare, skal den kort sagt indeholde protein. Protein er kerneelementet i animalske fødevarer.

Tidlige videnskabsmænd som Carl Voit (1831-1908), en fremtrædende tysk forsker, var utrættelige fortalere for protein. Voit nåede frem til, at et menneske kun har brug for 48,5g om dagen, men anbefalede alligevel med basis i den kulturelle forudindtagethed hele 118g om dagen. Protein var lig med kød, og alle higede efter at få kød på bordet, på samme måde som vi ønsker os større huse og hurtigere biler. Voit ræsonnerede, at man ikke kunne få for meget af noget godt.

Voit videregav sin viden til en række kendte ernæringsforskere i begyndelsen af det 20. århundrede, herunder Max Rubner (1854-1932) og W.O. Atwater (1844-1907). Begge elever fulgte nøje deres lærers råd. Rubner udtalte, at proteinindtag, dvs. kød, var et symbol på selve civilisationen: “Et stort proteinindtag er det civiliserede menneskes ret.” Atwater var den, der senere grundlagde det første ernæringslaboratorium i det amerikanske landbrugsministerium (United States Department of Agriculture, USDA). Som direktør for landbrugsministeriet anbefalede han 125g om dagen. I dag anbefales kun ca. 55g om dagen.

En kulturel forudindtagethed var blevet dybt forankret. Hvis man var civiliseret, spiste man masser af protein. Hvis man var velhavende, spiste man kød, og hvis man var fattig, spiste man vegetabilske basisfødevarer såsom kartofler eller brød. Underklassen blev af nogle anset for at være dovne og uduelige, fordi de ikke spiste nok kød eller protein. Elitisme og arrogance dominerede store dele af det fremvoksende ernæringsområde i det 19. århundrede. Hele konceptet, om at større er bedre, mere civiliseret og måske endda mere åndeligt, gennemsyrede alle ideer om protein.

Protein, det helligste af alle næringsstoffer, er en livsvigtig bestanddel af vores kroppe, og der findes hundredtusindvis af forskellige typer. De fungerer som enzymer, hormoner, strukturelt væv og transportmolekyler, som alle gør liv muligt. Proteiner er opbygget som lange kæder bestående af hundredevis eller tusindvis af aminosyrer, af hvilke der findes 15 til 20 forskellige slags, alt efter hvordan man tæller. Proteiner slides regelmæssigt op og skal udskiftes. Dette opnås ved, at vi indtager fødevarer, der indeholder protein. Når disse proteiner fordøjes, giver de os en frisk forsyning af aminosyrer, som anvendes til at opbygge nyt protein, der tager det udslidte proteins plads. Forskellige proteiner siges at være af forskellig kvalitet alt efter, hvor gode de er til at levere de nødvendige aminosyrer, som anvendes til at udskifte vores proteiner i kroppen.

Processen med at nedbryde og genopbygge proteinernes aminosyrer svarer til, hvis nogen gav os en flerfarvet perlekæde i stedet for en gammel perlekæde, vi havde mistet. Dog sidder de farvede perler på kæden ikke i samme rækkefølge, som på den kæde, vi havde mistet. Så vi river kæden over og indsamler perlerne. Derefter rekonstruerer vi vores nye kæde, så de farvede perler er i samme rækkefølge, som på den kæde vi mistede. Men hvis vi for eksempel mangler blå perler, vil det forsinke eller sætte en stopper for arbejdet med at lave vores nye kæde, indtil vi får flere blå perler. Det foregår på samme vis, når vi danner nye vævsproteiner, som skal matche vores gamle, udslidte proteiner.

De fødevarer, vi indtager, skal indeholde omkring otte aminosyrer (de farvede perler), som vi behøver for at kunne fremstille vores vævsproteiner. De kaldes “essentielle”, fordi vores kroppe ikke kan lave dem. Hvis den mad, vi indtager, ikke har nok af bare en eneste af disse “essentielle” aminosyrer, bremser eller stopper det dannelse af de nye proteiner. Det er her, at ideen om proteinets kvalitet bliver vigtig. Enkelt forklaret er højkvalitetsproteiner de proteiner, som efter fordøjelse leverer de rigtige typer og mængder aminosyrer, der er nødvendige for effektivt at danne vores nye vævsproteiner. Det er, hvad ordet “kvalitet” egentlig betyder: Det er proteinernes evne til at levere de rigtige typer og mængder aminosyrer, som der er brug for til at fremstille vores nye proteiner.

Kan du gætte, hvilken fødevare, der ville være mest effektiv i forhold til at levere byggestenene til vores erstatningsprotein? Svaret er menneskekød. Det indeholder præcis den rette mængde aminosyrer. Men da vores artsfæller jo ikke lander på middagsbordet, får vi det “næstbedste” protein ved at spise andre dyr. Andre dyrs proteiner ligner vores meget, i og med at det for det meste indeholder de korrekte mængder af hver af de nødvendige aminosyrer. Disse proteiner kan anvendes på meget effektiv vis og får derfor benævnelsen “høj kvalitet”. Af de animalske fødevarer er det proteiner fra mælk og æg, der bedst matcher aminosyrerne i vores proteiner, og de anses derfor for at have den højeste kvalitet. Mens vegetabilske proteiner af “lavere kvalitet” kan mangle en eller flere af de essentielle aminosyrer, indeholder de faktisk dem alle, hvis man betragter dem som en gruppe.

Begrebet kvalitet betyder i virkeligheden, hvor effektivt proteiner kan anvendes til at fremme vækst. Alt ville være i fineste orden, hvis størst effektivitet svarede til bedste sundhed, men det er ikke tilfældet, og det er derfor, at begreberne effektivitet og kvalitet er misvisende. Der findes store mængder lødig forskning, der viser, at planteprotein, som muliggør langsom men regelmæssig proteindannelse, er den sundeste type protein. Den, der bevæger sig langsomt men støt, vinder løbet.

Kvaliteten af et specifikt madprotein vurderes ved at se, hvor hurtigt dyr vokser ved at indtage det. Nogle fødevarer, nemlig de som stammer fra dyr, har et meget højt effektivitetsforhold og effektivitetsværdi ift. protein. Dette fokus på effektiv kropsvækst, som om det var lig med godt helbred, tilskynder til et indtag af protein af højeste “kvalitet”. Enhver marketingsmedarbejder vil fortælle dig, at et produkt, der defineres som værende af høj kvalitet, vinder forbrugernes tillid med det samme. I mere end 100 år har vi ligget under for dette misvisende sprog og har desværre ofte draget den slutsats, at mere kvalitet er lig med mere sundhed.

Grundlaget for dette koncept for proteinkvalitet har ikke været velkendt for offentligheden, men dets effekt var – og er stadig – højst relevant. De folk, der for eksempel vælger at indtage en plantebaseret kost, spørger selv i dag ofte, “hvordan får jeg mine proteiner”, som om planter ikke indeholdt protein. Selv om det er kendt, at planter indeholder protein, er der betænkeligheder, da det opfattes som værende af lav kvalitet. Dette har fået folk til at tro, at de med omhu skal kombinere proteiner fra forskellige plantekilder under hvert måltid for på den måde at kompensere for den enkelte fødevares manglende aminosyrer. Det er imidlertid at skyde over målet. Vi ved nu, at menneskekroppen, som er udstyret med et utrolig komplekst stofskifte, kan udlede alle de essentielle aminosyrer fra den naturlige variation af planteproteiner, som vi støder på hver eneste dag. Det kræver ikke, at vi indtager større mængder planteprotein eller nøje planlægger hvert eneste måltid. Desværre har det sejlivede koncept omkring proteinkvalitet i høj grad sløret denne oplysning.

© Direction Books 2016. Artiklen er et let bearbejdet uddrag af den internationale bestseller ”Kinastudiet” skrevet af T. Colin Campbell. Bogen, der beskriver forskning om sundhedsfordele ved plantekost, er i april 2016 udgivet i dansk oversættelse. Den kan købes med billig fragt direkte fra forlagets webshop eller hos boghandleren.

Plantekost bliver det nye normale

Af Bjørn Kassøe Andersen, forlægger

Forandringer sker i ryk – og i disse år sker der et kæmpe ryk i opfattelsen af, hvad der er sundt og godt at spise. Godt for os selv, godt for dyrene, godt for kloden. I øjeblikket ser vi et skift, hvor plantekost bliver det nye normale for en stor del af befolkningen.

I marts måned viste en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske, at hver tredje dansker har skruet ned for kødforbruget de seneste to år. 42 procent har en eller flere kødfrie dage om ugen og 9 procent spiser slet ikke kød.

Det er kvinderne, som går i front – og lur mig om de underliggende data ikke også ville vise, at det er de unge, og de som bor i de største byer, der bærer forandringen igennem. Var data endnu bedre, tror jeg også vi ville se, at skiftet indfinder sig hos mennesker, som har et postmoderne verdensbillede, som er vågne i forhold miljø- og klimaudfordringerne og er på vagt over for kommercielle interessers indflydelse på det økonomiske system. Faktisk er der - som det er beskrevet vældig godt i denne blog hos Scientific American - mange i netop denne målgruppe, som endnu ikke har opdaget, hvor stor indvirkning deres kostvalg har på klimaet. Det tror jeg kommer til ske i stor stil i de kommende år. Forandringen er stadig under udvikling.

Bølgen er længere fremme i Tyskland, hvor mere end 10 procent af befolkningen lever vegetarisk og mere end 1 procent vegansk – og hvor nye veganske supermarkeder er ved at vinde fodfæste i storbyerne.

I Danmark ser vi nu hyppigt tilbagevendende historie i medierne om tocifrede vækstrater inden for plantekost. De traditionelle supermarkedskæder har opdaget, hvad der er ved at ske og kæmper om det nye fremvoksende marked.

Også Etisk Råd har sat kødet på dagsordenen og kom i april med et forslag om klimaafgift på oksekød. Rådet tager udgangspunkt i forskning, der viser, at alene kostomlægninger mod et mindre indtag af kød fra drøvtyggere i lande som Danmark vil kunne nedbringe drivhusgasudledningen fra fødevarerne med 20 % - 35 %.

Tendensen i retning mod mere plantekost er international. Senest har Kina offentliggjort nye kostanbefalinger med et mål om at sænke det samlede kødforbrug med 50 procent. Danmark har, som er et af verdens mest kødspisende lande haltet bagefter.

Nu er emnet dog for alvor blevet en del af den offentlige debat. Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen, beskrev i forbindelse med forslaget fra Etisk Råd på lederplads hvorfor ”bøfferne taber” – og Politikens journalist, Lars Dahlager, fik fyret godt op under debatten med klummen Federe er det heller ikke at være veganer. Han fik så mange kritiske kommentarer, at det gav ham stof til endnu en klumme.

Men der er opinionsdannere med større vægt og indflydelse end Politiken. Seneste eksempel er Arnold Schwarzenegger, som medvirker i kampagnen ”Less meat, less heat”, som - med afsæt i de nye kinesiske kostanbefalinger - fokuserer på, hvordan kødspisning påvirker det globale klima.

Her en lille teaser om arbejdet med optagelserne:

Så hvor er vi på vej hen? Jeg tror vi – både internationalt og i Danmark - er godt i gang med et af de store markante skift, svarende til det, vi har set med rygning. Over relativt kort tid gik vi fra, at rygning var normen, til at det nu er et marginalt fænomen. Skiftet sker først i storbyerne og blandt de veluddannede i den kreative klasse, og derfra vil det forplante sig, føre til nye kostanbefalinger og større krav til valg af kost på institutionerne. Plantekost bliver med andre normaliseret – og for store befolkningsgrupper vil det blive det nye normale.

Kødspisning vil i en eller anden grad blive marginaliseret, samtidig med at det i lang tid fremover vil blive fastholdt af de, som elsker kød og vil markere sig som modstandere af en politisk korrekt holdning til, hvad vi putter i munden. Vi får altså et opbrud i forhold til den hidtil altdominerende kødbaserede danske kost – og et nyt område for opinionskamp og debat om livsstil og sandheder.

Selv de, som vil fastholde en kost med højt indhold af animalske produkter, vil imidlertid blive påvirket af forandringsbølgen:  

  • Mængden af videnskabelig dokumentation, som viser, at der er er alvorlige sundhedsmæssige problemer, begynder at få større gennemslagskraft – og der er et stigende antal læger, som begynder at tage det alvorligt og gøre kostanbefalinger til basis eller i hvert fald en fast bestanddel af deres konsultationer.
  • Fokus på dyrevelfærd er fortsat i vækst og er – i større eller mindre grad – godt i gang med at blive integreret i mange af forsyningskæderne hele vejen fra produktion til supermarked.
  • Der forskes og udvikles på livet løs i fødevarer, som – baseret på planter – kan give smags- og tyggemæssig fornemmelse, der matcher kød. Det vil formodentlig udkonkurrere dårligt kød – og flytte ”klassisk” kød op i en delikatesse-klasse, hvor det blive en nicheproduktion for de som vil betale for det og ikke har problemer med at nyde det.

I denne kontekst har bogen Kinastudiet, som jeg har haft fornøjelsen at udgive på dansk, været en frontløber.

I bogen, der nu er udkommet i over 1 mio. eksemplarer globalt, beskriver ernæringsforskeren Colin T. Campbell et helt livs forskning og pionerindsats i forhold til at forstå sammenhængen mellem kost og sundhed.

For mange – mig selv inklusive – har Kinastudiet været den bog, som gav en personlig motivation til at ændre madvaner i et retning, som uden tvivl gavner både klodens klima og dyrevelfærd.

Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at Kinastudiet ikke indeholder de endegyldige sandheder om plantekost og animalsk kost. Der kommer hele tiden ny forskning på området. Men med sin holistiske tilgang og fokus på både den personlige sundhed og de magtmekanisker, som styrer, hvilken viden der bliver formidlet bredt, giver den et højst tiltrængt overblik – samtidig med at den viderebringer megen viden, som endnu ikke er nået frem til de officielle danske kostanbefalinger.

Du kan her på websitet læse Kinastudiets forord og indledning. Bogen kan købes i vores webshop eller hos boghandleren.
 

Positiv lektørudtalelse

Foto : Ingvild Hunsrød,  CC BY-SA  (beskåret)

Foto: Ingvild Hunsrød, CC BY-SA (beskåret)

Så kom der en lektørudtalelse til landets biblioteker. Vurderingen af Kinastudiet lyder: "Alt i alt en tankevækkende bog, der kan give inspiration til at spise mere plantekost - og mindre kød, fisk, æg og færre mælkeprodukter. De 421 tætskrevne sider præsenterer forskningen på en velskrevet og vedkommende måde." Så nu er 40 eksemplarer af Kinastudiet på vej ud til de danske folkebiblioteker - som jo først lige skal have givet dem et mere holdbart omslag, før de er klar til udlån. Hvis du ikke vil vente, eller hvis du vil have dit eget eksemplar, kan bogen købes via dette link.

"Vi kommer til at se på kødspisere, som vi ser på rygere nu"

Foto : Harry Wood,  CC BY-SA

Foto: Harry Wood, CC BY-SA

Journalist Marie Lodberg kom ved et tilfælde til at se filmen "Forks over Knives" på Netflix. Det er en dokumentarfilm, som tager udgangspunkt i bogen Kinastudiet. I en artikel på eurowoman.dk fortæller Marie om sine personlige indsigter. Hun beretter for eksempel, at det er en dårlig at idé at se Fork over Knives med maven fuld af økologiske frikadeller. Hun sammenfatter også - baseret på en række forskellige kilder - en række gode grunde til at skære ned på kødforbruget.

I artiklen siger den danske læge Charlotte Bech: "Vi kommer til at se på kødspisere, som vi ser på rygere nu". Det vil ske, siger Charlotte Bech, fordi kød er usundt for vores helbred - hvilket vi blot endnu ikke er blevet fuldt bevidste om. Hun sammenligner situationen omkring det at spise kød med rygning for 50 år siden, hvor alle røg, fordi vi ikke vidste bedre.

Charlotte Bechs vurdering ligger på linje med hvad T. Colin Campbell skriver i Kinastudiet. Her drager han en parallel mellem de metoder, der er blevet benyttet af tobaksindustrien og måden hvorpå specielt mælke- og kødindustrien har søgt at påvirke fødevarepolitikken. "Som enhver god virksomhed gør industrien alt, der står i dens magt for at beskytte sin profit og virksomhedernes aktionærer," skriver Campbell.

Og nej, det sker ifølge Campbell ikke ved at industrien betaler forskere under bordet for at forfalske data, bestikker embedsmænd eller udfører ulovlige aktiviteter. Det er, siger han, meget værre. Størstedelen af forvirringen om ernæring skabes på lovlig, åben vis, og den spredes af intetanende, velmenende mennesker, herunder forskere, politikere og journalister.

Det samlede system genererer forvirrende information, og det skyldes primært at det er blevet næsten umuligt at skelne videnskab fra industri, myndigheder fra videnskab eller myndigheder fra industri. I Kinastudiet giver Campbell en række konkrete eksempler på hvordan det sker - ud fra egne oplevelser i nogen af USA mest indflydelsesrige rådgivende organer omkring kost og ernæring.

-> Læs Marie Lodbergs artikel på eurowoman.dk
-> Køb bogen Kinastudiet direkte fra forlaget


 

Kinastudiet på BT's forside og spiseseddel

BT's forside 18. april 2016

BT's forside 18. april 2016

Nyheden om at Kinastudiet udkommer på dansk er på BT's forside i dag - og også på avisens spiseseddel. Artiklen, der bringes på s.8-9, giver et rimeligt nuanceret syn på bogen. Overlæge og klinisk lektor Mikael Bitsch er citeret for følgende: "Bogen er en klassiker inden for ernæring, som bør læses af alle, der beskæftiger sig med sund og ernæring - og den kan med stor fordel læses af alle, der ønsker at leve et langt liv."

BT gengiver Kinastudiets hovedkonklusion om, at plantekost giver bedre helbred end animalske produkter som kød, mælk og æg. Derefter opsummeres noget af den nyere forskning, som støtter Kinastudiet, blandt andet i forhold til diabetespatienter, som ved at indtage ren plantekost kan nedbringe deres forbrug af medicin, stabilisere blodsukkeret og opnå andre sundhedsmæssige fordele.

I artiklen interviewer BT også to danske ernæringseksperter: Per Brændgård, der er cand. scient. i human næring, peger på, at der i nogle år har et for ekstremt fokus på at spise masser af kød og proteiner. Han mener, at det er en positiv udvikling, at danskerne nu begynder at have mere fokus på at spise mindre kød - blandt ud fra at WHO har peget på at forarbejdet kød øger risikoen for tarmkræft. Han advarer mod at gå i den anden grøft - men er enig i Kinastudiets beskrivelse af, at det høje forbrug hænger sammen med, at kød- og mælkeproducenter på globalt plan bruger mange penge på forskning og PR, der påvirker folks holdninger.

Preben Vestergaard Hansen, der underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Metropol, forklarer de nuværende officielle danske kostanbefalinger med, at Danmark kulturelt set er et landbrugsland. Når kød og mælk er så stor del af vores kultur, mener han, at det både ud fra et sundhedsperspektiv og kulturelt og sociologisk giver mening, at animalske produkter indgår i kostanbefalingerne. Dog siger han, at der ikke er nogen tvivl om, at vi vil leve et længere og sundere liv, hvis vi helt fjerner den animalske del af kosten.

 
BT's spiseseddel 18. april 2016

BT's spiseseddel 18. april 2016

 

Så er Kinastudiet klar til distribution

Nu ligger den danske udgave af Kinastudiet - oversættelsen af bestselleren The China Study - parat til distribution hos Dafolo og her på kontoret. Du kan bestille bogen via dette link til Dafolo's online-butik - med billig forsendelse (kr. 29). Bogen, der er på 436 sider, koster kr. 289.

Kinastudiet-dansk-udgave