Plantekost bliver det nye normale

Af Bjørn Kassøe Andersen, forlægger

Forandringer sker i ryk – og i disse år sker der et kæmpe ryk i opfattelsen af, hvad der er sundt og godt at spise. Godt for os selv, godt for dyrene, godt for kloden. I øjeblikket ser vi et skift, hvor plantekost bliver det nye normale for en stor del af befolkningen.

I marts måned viste en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske, at hver tredje dansker har skruet ned for kødforbruget de seneste to år. 42 procent har en eller flere kødfrie dage om ugen og 9 procent spiser slet ikke kød.

Det er kvinderne, som går i front – og lur mig om de underliggende data ikke også ville vise, at det er de unge, og de som bor i de største byer, der bærer forandringen igennem. Var data endnu bedre, tror jeg også vi ville se, at skiftet indfinder sig hos mennesker, som har et postmoderne verdensbillede, som er vågne i forhold miljø- og klimaudfordringerne og er på vagt over for kommercielle interessers indflydelse på det økonomiske system. Faktisk er der - som det er beskrevet vældig godt i denne blog hos Scientific American - mange i netop denne målgruppe, som endnu ikke har opdaget, hvor stor indvirkning deres kostvalg har på klimaet. Det tror jeg kommer til ske i stor stil i de kommende år. Forandringen er stadig under udvikling.

Bølgen er længere fremme i Tyskland, hvor mere end 10 procent af befolkningen lever vegetarisk og mere end 1 procent vegansk – og hvor nye veganske supermarkeder er ved at vinde fodfæste i storbyerne.

I Danmark ser vi nu hyppigt tilbagevendende historie i medierne om tocifrede vækstrater inden for plantekost. De traditionelle supermarkedskæder har opdaget, hvad der er ved at ske og kæmper om det nye fremvoksende marked.

Også Etisk Råd har sat kødet på dagsordenen og kom i april med et forslag om klimaafgift på oksekød. Rådet tager udgangspunkt i forskning, der viser, at alene kostomlægninger mod et mindre indtag af kød fra drøvtyggere i lande som Danmark vil kunne nedbringe drivhusgasudledningen fra fødevarerne med 20 % - 35 %.

Tendensen i retning mod mere plantekost er international. Senest har Kina offentliggjort nye kostanbefalinger med et mål om at sænke det samlede kødforbrug med 50 procent. Danmark har, som er et af verdens mest kødspisende lande haltet bagefter.

Nu er emnet dog for alvor blevet en del af den offentlige debat. Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen, beskrev i forbindelse med forslaget fra Etisk Råd på lederplads hvorfor ”bøfferne taber” – og Politikens journalist, Lars Dahlager, fik fyret godt op under debatten med klummen Federe er det heller ikke at være veganer. Han fik så mange kritiske kommentarer, at det gav ham stof til endnu en klumme.

Men der er opinionsdannere med større vægt og indflydelse end Politiken. Seneste eksempel er Arnold Schwarzenegger, som medvirker i kampagnen ”Less meat, less heat”, som - med afsæt i de nye kinesiske kostanbefalinger - fokuserer på, hvordan kødspisning påvirker det globale klima.

Her en lille teaser om arbejdet med optagelserne:

Så hvor er vi på vej hen? Jeg tror vi – både internationalt og i Danmark - er godt i gang med et af de store markante skift, svarende til det, vi har set med rygning. Over relativt kort tid gik vi fra, at rygning var normen, til at det nu er et marginalt fænomen. Skiftet sker først i storbyerne og blandt de veluddannede i den kreative klasse, og derfra vil det forplante sig, føre til nye kostanbefalinger og større krav til valg af kost på institutionerne. Plantekost bliver med andre normaliseret – og for store befolkningsgrupper vil det blive det nye normale.

Kødspisning vil i en eller anden grad blive marginaliseret, samtidig med at det i lang tid fremover vil blive fastholdt af de, som elsker kød og vil markere sig som modstandere af en politisk korrekt holdning til, hvad vi putter i munden. Vi får altså et opbrud i forhold til den hidtil altdominerende kødbaserede danske kost – og et nyt område for opinionskamp og debat om livsstil og sandheder.

Selv de, som vil fastholde en kost med højt indhold af animalske produkter, vil imidlertid blive påvirket af forandringsbølgen:  

  • Mængden af videnskabelig dokumentation, som viser, at der er er alvorlige sundhedsmæssige problemer, begynder at få større gennemslagskraft – og der er et stigende antal læger, som begynder at tage det alvorligt og gøre kostanbefalinger til basis eller i hvert fald en fast bestanddel af deres konsultationer.
  • Fokus på dyrevelfærd er fortsat i vækst og er – i større eller mindre grad – godt i gang med at blive integreret i mange af forsyningskæderne hele vejen fra produktion til supermarked.
  • Der forskes og udvikles på livet løs i fødevarer, som – baseret på planter – kan give smags- og tyggemæssig fornemmelse, der matcher kød. Det vil formodentlig udkonkurrere dårligt kød – og flytte ”klassisk” kød op i en delikatesse-klasse, hvor det blive en nicheproduktion for de som vil betale for det og ikke har problemer med at nyde det.

I denne kontekst har bogen Kinastudiet, som jeg har haft fornøjelsen at udgive på dansk, været en frontløber.

I bogen, der nu er udkommet i over 1 mio. eksemplarer globalt, beskriver ernæringsforskeren Colin T. Campbell et helt livs forskning og pionerindsats i forhold til at forstå sammenhængen mellem kost og sundhed.

For mange – mig selv inklusive – har Kinastudiet været den bog, som gav en personlig motivation til at ændre madvaner i et retning, som uden tvivl gavner både klodens klima og dyrevelfærd.

Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at Kinastudiet ikke indeholder de endegyldige sandheder om plantekost og animalsk kost. Der kommer hele tiden ny forskning på området. Men med sin holistiske tilgang og fokus på både den personlige sundhed og de magtmekanisker, som styrer, hvilken viden der bliver formidlet bredt, giver den et højst tiltrængt overblik – samtidig med at den viderebringer megen viden, som endnu ikke er nået frem til de officielle danske kostanbefalinger.

Du kan her på websitet læse Kinastudiets forord og indledning. Bogen kan købes i vores webshop eller hos boghandleren.