Pressemeddelelse udsendt 19. april 2016

BESTSELLER OM FORDELENE VED PLANTEKOST NU PÅ DANSK

Bogen ”Kinastudiet” fremlægger omfattende forskning, som viser, at frisklavet plantekost modvirker og afhjælper overvægt og sænker risikoen for kræft, hjertesygdom, diabetes, fedme og andre livsstilssygdomme.

Stadig flere fravælger kød og andre animalske produkter, og trendy cafeer og gourmetrestauranter fokuserer i stigende grad på plantebaseret mad. Seneste måling fra TNS Gallup i marts 2016 viser således, at hele 9% af danskerne slet ikke spiser kød, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2010 - og 42% har en eller flere kødfrie dage om ugen. Der er tale om en international bølge, og en af bøgerne bag bølgen, ”The China Study”, udkommer nu i dansk oversættelse med titlen ”Kinastudiet”.

Bogen er skrevet af en af USAs førende ernæringsforskere – T. Colin Campbell – og konklusionen er enkel: Spis frisklavet plantekost. Så slipper du for at holde øje med vægten, og du sænker din risiko for at blive ramt af kræft, hjertesygdom, diabetes, fedme og andre livsstilssygdomme. Bogen er blevet en international bestseller udgivet i over 1 million eksemplarer i 20 lande, og den har opnået status som en klassiker inden for ernæring og sundhed.

Overlæge og klinisk lektor Mikael Bitsch siger: ”Kinastudiet viser, at vi får det bedre, hvis vi spiser mere frisklavet plantekost – og mindre af den animalske kost, det vil sige kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Forskningen bag bogen er baseret på et enormt datagrundlag, og den gør op med den forvirring, som hersker om, hvad der er sundt at spise. Den bør læses af alle, der beskæftiger sig med sundhed og ernæring.”

Kinastudiet bygger på verdens mest omfattende undersøgelse af ernæring blandt 6500 kinesere, hvor sammenhænge mellem sundhed, sygdom og kost blev kortlagt. Bogen gennemgår derudover en bred vifte af vestlige forskningsresultater – og det samlede billede viser, at frisklavet plantekost modvirker og afhjælper overvægt og samtidig giver bedre helbred end mad med højt indhold af kød, mælk og andre animalske produkter.

Den danske udgivelsen af Kinastudiet mødes med begejstring også hos en række andre danske læger:

  • Peter Gaardbo Simonsen, der er praktiserende læge i Skagen siger: ”Jeg ville ønske, Kinastudiet havde været tilgængelig, mens jeg underviste i sundhedspædagogik på Sundhedshøjskolen. Det glæder mig, at bogen nu foreligger på dansk, således at den kan anvendes som reference i kliniske sammenhænge og tjene som inspiration for undervisere og praktikere inden for sundhedsområdet.”
  • Anna Iben Hollensberg, der er praktiserende speciallæge og heilpraktiker i Silkeborg siger: ”Kinastudiet aftvinger den største respekt. For os klinikere, som har den direkte kontakt til patienterne, er bogen en guldgrube af anvendelig viden. Og det er en imponerende og dyrebar vidensbank, som kalder på yderligere fordybelse i forskerkredse.”
  • Sandra Holm, der er læge i Aalborg, og som i sin fritid dyrker ultraløb, siger: ”For mennesker, som interesserer sig for og arbejder professionelt med sundhed, er dette en uomgængelig bog. Kinastudiet har enorm betydning, fordi bogen med basis i velfunderet videnskabelig forskning rydder op i forvirringen omkring sundhed og vægttab.”

Bogen Kinastudiet dannede grundlag for den succesfulde dokumentarfilm, Forks Over Knives, som kan ses bl.a. via Netflix.


Kinastudiet er udgivet af Forlaget Direction Books. Se mere på www.kinastudiet.dk.
Se også bogens Facebook-side:
www.facebook.com/kinastudiet


Yderligere oplysninger:
Direction Books
Bjørn Kassøe Andersen
Mobil: 42 44 03 30
Mail: bka@direction.dk

 

Illustrationer

Følgende illustration kan bruges frit på til omtale af Kinastudiet i medier og på nettet
(ved tryk på .knap hentes filen i stor størrelse - herfra kan filen gemmes lokalt).

 
Dr. T. Colin Campbell

Dr. T. Colin Campbell

 
 
Overlæge Mikael Bitsch, Rigshospitalet

Overlæge Mikael Bitsch, Rigshospitalet

 
 
Praktiserende læge Peter Gaardbo Simonsen, Skagen

Praktiserende læge Peter Gaardbo Simonsen, Skagen

 
 
Speciallæge og heilpraktiker Anna Iben Hollensberg, Silkeborg

Speciallæge og heilpraktiker Anna Iben Hollensberg, Silkeborg

 
 
Læge og ultraløber Sandra Holm, Aalborg

Læge og ultraløber Sandra Holm, Aalborg

 
 
Bogens forside

Bogens forside

 
 
Bogens bagside

Bogens bagside